Behandlingsformer

Alternative behandlingsformer 
Indenfor alternativ behandling findes der mange behandlingsmetoder. Her kan du læse lidt mere om, hvad de kan gøre for dig.

Irisanalyse
Øjnene er kroppens spejl. Forskellige farvetegn og mønstre i øjets iris henviser til ubalancer i kroppen og til specifikke lidelser. Der vil ofte
kunne ses en klarere øjenfarve i takt med at behandlingen skrider frem. 

Kropsmassage
En speciel grundig massage, der løser op for blokeringer i kroppen, således at blodet igen kommer til at cirkulere i hele kroppen. Er specielt
god til problemer i ryg, arme, skuldre, tennisalbue, knæ, hovedpine m.m. 

Homøopatisk medicin
Homøopatisk medicin er baseret på en speciel tilberedning af substanser fra plante-, dyre- og mineralriget. Medicinen udløser kroppens egne
selvhelbredende kræfter og er uden skadelige bivirkninger. Der ordineres netop de midler, som svarer til den enkelte patients symptombillede.
Det er de kræfter, der uden medicin af nogen art, får noget til at hele af sig selv f.eks. et snitsår eller en influenza. 

Biokemisk medicin
Mangel på bestemte stoffer i organismens celler kan give ubalancer og sygdom. Hvis disse såkaldte cellesalte mangler, forstyrres cellestofskiftet
og cellerne kan ikke længere optage vigtige næringsstoffer. Ved at indtage de manglende cellesalte normaliseres miljøet i kroppen. 

Samtaleterapi
Samtaleterapi er en meget vigtig del af behandlingen, da årsagen til sygdommen både kan være fysisk og psykisk. Ved at lytte til patienten,
vurderes årsag, anledning og virkning. Gennem samtalen kan der åbnes nye døre, som kan give mulighed for fornyet livskvalitet. 

Kranio-Sakral Terapi
Kranio-Sakral Terapi er en meget blid, men også dybtgående manuel behandlingsform, som arbejder med kroppens egen puls med det sigte at
påvirke kroppen til selvhelbredelse.